Thursday 27 September 2007

Long time - no see (& a few updates)

As of this summer I've been made grandfather. My eldest son and his wife got a son, who in the beginning of September was christened Nathaniel in a fine ceremony held i Landskrona, Sweden.
A bevy of family and friends was there and had a fine day - the little man was more interested in having dinner appointments with his mum and then a nap, another dinner and yet another nap &.... More of his merits to come, shortly more pictures too.

I've been away from my blog for quite some time. I have had some pressing (problems) to attend to. Suffice it to say, that I'm back at the keyboard and will blog true to the headings on the blog: rants 'n' raves, interests and so forth.

On another note: a couple of weeks ago we lost our cat. Old age (17 yrs) in conjunction with weak kidneys put an end to her life. So hard and sad to hold her for the last time knowing the vet's syringe would not make her well, but instead put an end to her life!!
We miss her so much. Her ways and habits were a fixture of our daily life, summer and winter, whether at home or in the summer-cottage, which she loved very much, hunting mice, watching birds knowing they were as unattainable to her as a Ferrari is to us. No more shall our black, feline friend greet us when we come home from work or demand her various tidbits during the day, tiny bits of cheese for instance during evening tea.

Aage


Aage
Originally uploaded by Joern W.
I made a haiku-poem for our cat. Strictly speaking not a Haiku, but rather a senryu-poem. (I'm a little uncertain here, but anyway).
It's in Danish - so English-speaking readers will have to bear with me.

Bløde potelyd
Forstummede for altid
Sorte katteven.
--
A tentative English version:
Soft sounding paws
Fell silent for ever
Black feline friend

Wednesday 21 March 2007

Languages

One of my interests is language - it ought to be plural: I have a great love for languages. Danish - of course, my mother tongue, English is my chief secondary language, I know it tolerably well, read most of my books in English. I can get reasonably by in German, and also likes Swedish - unlike some Danes who tend to think they have to dislike the muscial tongue of our neighbours to the east of Øresund. Is it so they can't forget that the major part of southern Sweden used to be Danish and they can get a sort of revenge by not liking Swedish?

Topping my hit list of languages however is French. I know of no other language, which is so evocative to listen to - I love to tune in to TV 5 from France and just listen to this marvellous language - poetry and music vibrate in every sentence. It is as if all possible sounds one can have in a language is rolled into French in the most charming and titillating way possible. Try to read a poem in French or have it read out to you if you don't know the language that well. This really brings the magic in the language out. I'm not - however - very fluent in French, but I'm working hard on it and enjoy the process a lot. One way I've found to improve my French is via chat-rooms (Second Life of late) - it's not difficult to find Frenchmen eager to pass on knowledge and partake in an education process. I've begun reading in French to augment the learning process. I've set out with Antoine de Saint-Exupéry's wonderful fable "Le Petite Prince" - I know it from way back in a Danish version, to which I can resort if I'm unable to precisely decipher the meaning - it's not that hard though. I'll follow up with other of his works when finished with the prince.

I can't resist the temptation to let you sample a bit from The Little Prince. It's from chapter VIII - the little prince gets to know a beautiful rose, which begins to grow on his tiny planet. Saint-Exupéry describes the rose coming into bloom (a female, of course) thus: "... Elle s'habillait lentement, elle ajustait un à un ses pétales. Elle ne voulait pas sortir toute fripée somme les coquelicots. Elle ne voulait apparaître que dans le plein rayonnement de sa beauté. Eh! oui. Elle était trés coquette ! Sa toilette mystérieuse avait donc duré des jours et des jours. Et puis voici qu'un matin, justement á la heure de lever du soleil, elle s'était montrée".

Saturday 3 March 2007

Concert


Concert time!
Friday night, Odense Koncerthus. The programme was Beethovens 4. piano concert and Shostakovich 14. symphony. Beethoven is invariably for me something special. Many consider Mozart to be the greatest. I don't disagree - his oeuvre leaves nothing to be desired. It is perfect in all respects. Beautiful music just (!) picked out of the skies, borrowed from the gods of music to bring us joy.

Ludwig - is another matter. Beethovens music is a work of extremes: jubilant joy in contrast with the deepest sorrow and bitterness. When he is joyful few other composers match him. His fourth piano concert leaves me almost in tears each time I hear it - ditto for his first violin concerto, I still remember the first time I as a young man heard it. Merely calling to mind bits from the concerto (Wolfgang Schneiderhahn as soloist) still gives me goose-bumps. I've had the fortune of hearing Anne-Sophie Mutters rendition of the sampe piece in Odense a couple of years ago - truly beautiful. I was elated for hours afterwards.

Alas - the concert: The pianist - Herbert Schuch (photo above - no, to the left!) admirably joined the task together with the spirited orchestra of bringing Beethovens melodiuos masterpiece to life - let me say they and he succeded with bravura. His play: subtle, energetic, pensive, joyful. It was all there my friends! We liked Schuchs performance so much he gave the encore of encores: Mozarts Rondo Alla Turca. Suffice it to say he brought the house down - sparks flew from his perfomance, technical brilliance and gusto to his style of play - Wolfi must have been pleased no end in his heavens. Listen out for Herbert Shuch out there, his star is on the ascent!

Shostakovich was an other matter. His symphony is more of a musical cyklus done over poems by Lorca, Apollinaire, Rilke and others, than a symphony in the classical sense. The sombre theme of the poems is death - Shostakovich isn't protesting against death, but death brought about by war, executions and violence. Sombre indeed, but very moving.

Monday 26 February 2007

Why golf?


Hmm... As a golfer I shouldn't be asking this question or maybe that's exactly the question to ask. Sometimes when your game goes haywire and the shots are dispersed all over the course, the question inevitably pops up: Why don't I give up the game and do something productive with my costly spare time?
I'll give you my answer to the riddle: simplicity, complexity, improbability, refinement, gratification and play.
Golf is essentially a simple game: it's you, your abilities, your gear, the ball and the course. The ball doesn't move prior to your hitting it, you don't have to deal with opponents physically as in many other sports. On another note golf is a wildly complex game: all of the above components interact in myriads of ways not easily predicted, even less easily controlled.
Golf is probably one of the most improbable games in the world given it's fundamentals: the lenght of the clubs you use and their ridiculously small heads, the tiny ball
(roughly 42 mm in diametre), the lenght of the holes (up to nearly half a kilometre for the longer ones) and the difficulties you may encounter en route to the tiny "cup" in the green, awaiting the ball. I know of no other game where the minuteness of the ball-contact area on your tools is in such stark proportion to the vast distances the ball is supposed to cover in relatively few shots (five or less for holes of nearly half a kilometre, ideally)
Once on the green, your tribulations are not over. Your objective is now to send the ball rolling into a hole of a diametre of 104 mm, on a bad day you may find your ball sitting a goodish 20 metres from the cup. Even if it's closer, as it's supposed to be, easy success is not granted.

Refinement and dedication is my answer to the improbabilities and complexities of the game. You have a gazillion tons of grooving to do before your coarse beginners mechanics are moulded into something that's usable and dependable over and over again. Ideally you have to be able to perform without thinking consiously about how to do your different shots mechanically. This can entail exercise shots running into the hundred thousands or more before the ol' autopilot is to be reasonably trusted. Moreover it's a work that never ends. So liking the hard, lonely work on the driving range definitely is,
to this golfers mind, a bonus.

When everything clicks gratification sets in. Your swing works, you rotate seeming effortlessly the body around your spine, arms and hands follow suit, the clubhead meets the ball with a soft "plop" - you see the ball sail off in the air on a long, sweeping parabola, land on the green grass, hop a few times and roll to a stop. Rotation, suppleness and the strenght and grace of a ballet-dancer are the words of magic here, not brute force, mes amis.

I never play to win. I play to play - if I do it well, I win. Winning is an added bonus, but it isn't therefore I play golf. If I lose it's because I've performed badly, it is really that simple. What keeps my interest in the game alive is the joy of making all of the elements in golf: mechanics, the course, the weather, the conditions work in unison to produce a string of situations where you feel you can rise to the challenges of the game in a both physical and mental ( Zen?) way.
Although you often play together with other golfers, golf is by its nature a game for soloists, you are essentially on your own on the course. Golf can never be mastered, it's not a game to be controlled.

If you want the essentials on
golf

Monday 19 February 2007

Photography


Spring... in a moment
Originally uploaded by Joern W.
I promised (threatened?) in an earlier post to blog more about photograpy. So be it.
I've been spending a lot of time on flickr lately, I can only recommend other photo-addicts to do the same. flickr is much more than a convenient site for keeping your photos accessible to all and sundry. What to me sets flickr apart is the very powerful tools for cooperation and sharing. As a photographer - talent aside - you get a huge audience for your pics. Do the courtesy of commenting on other peoples photos and soon comments begin to trickle in to your own. This is of course always nice: I'm seen, somebody notices me and what I do!
Some comments are of the "pat-on-the-back" type, where others are more critical in the good sense of the word. If you hunt a bit for it you can get comments on your shots by people, who really are in the know. Thus you're suddenly able to learn from a goodish number of talented people in the field, get feedback on your work and give feedback in kind. I personally enjoy giving critisism - I feel I really have to concentrate in order to evaluate a photo fairly and give useful critisism the photographer (hopefully) can use constructively.
I have been on flickr now for about a month and feel I already have learned a lot. I'm much more aware of what I'm doing when i set about taking a photo. I feel I've just begun a learning process that can go on for as long as I want to partake in it.
On another note, which I will blog a little about in a coming post: I have gotten to know a number of people on flickr already - it seems many flickrites are quite sociable and I feel quite at home among them - have to come by flickr just about each day, in fact!
Thinking visually, juggling with composition, colours and shades, trying to bring out the hidden story in a scene is both a challenge and a joy. The vignette beginning this post is an example of what I do photo-wise these days and demonstrates very well the capabilites of a nimble Nikon Coolpix point and shoot camera.

Wednesday 14 February 2007

Language

Readers of my blog will notice I've done a change in to ways: one in terms of layout (I like the wider layout better, a bit more dull, p'haps, stylish for others), but I digress. At the end of the day it's contents that matters(!)
The other change is more profound: I've changed from Danish to English. This is not without reasons or some considerations: A goodish number of my contacts speak and write English (on flickr the lingua franca is English) and the people I know in Denmark all have a fair command of English. That includes my two sons, who both have a strong linguistic instinct (Danish: sprogøre, English: ear for language (I tried to find an expression for the Danish variant, no luck. )). When we're together we frequently lapse into fits of mirth when we pull the stops out and let our fantasy run rampant in our's (and foreign) languages.
I do the change irrespective of the fact, that I never can gain the same command over English as I have over Danish. A number of situations will occur where I cannot express myself as well on a foreign language as on mine, corners will have to be cut and the end-result might not be entirely satisfying, merely usable.
On another note it's also a challenge and I intend to rise to that and give it my very best. I love English, as well as Danish and the glorious, vivacious French language, on which I only have a flimsy grip, alas.
Should any reader of my blog want to comment on the move, feel free to do that in whatever language you master.
:)

Sunday 11 February 2007

Saturday: shopping, photos, editing, flickr


Flyer
Originally uploaded by Joern W.
I went to Odense, (a shortish trip, I live in the suburbs) in order to take my little Nikon 5200 for a spin. When I'd done shopping I went to Brandts in order to see the photographic exhibitions there. I was quite taken with "The Sacred Legacy" but saddened too by its abundantly clear message: we're as a species not terribly good at taking care of other human beings, animals nor the planet itself, for that matter. I wonder if a contemporary Edward Curtis sees fit to come by and photograph our lives before we sink into the waves from the melting ice and snow?

The other part of the exhibition was devoted to a reknowned Danish press photographer, Tage Christensen, who for almost fifty years was active with a Danish newspaper, "Politiken". Great photographer, many stunning and evocative shots in the exhibition.
So inspired I proceeded to do my own shots, outdoors although a bitterly cold sou'easter made it quite a challenge. I stumbled on a couple of boys doing tricks with their skateboards - a godsend for a fledling photographer eager to try out his cameras finesses. At first the boys stopped and took up the usual pose, stiffly, with their boards held up like trophies. I asked them to go on skating, and within a couple of seconds they had completely forgotten me and I was free to shoot away.
Home to a late lunch and then Bach on the CD-player: "Das Wohltemperierte Klavier" in Glenn Goulds masterly rendition - a fitting musical setting for the weeding out I had to do. Inspired by JSB's clarity and stringency I set to work.
Of the whole set of 70+ photos only a few made it past yours truly's scrutinizing. The shot above is one example, click on it to go to flickr should you be so disposed. Regard them as a my first attempt at approaching that most difficult and magical aspect of photography: the unique and elusive moment. Or, more eloquently put by Henri Cartier Bresson, who defines the "decisive moment" thus:
the simultaneous recognition, in a fraction of a second, of the significance of an event as well as the precise organization of forms which gives that event its proper expression."
High standards, but mediocre ones are not worth spending your time on.

It got quite late before I had finished my work, Michel Petrucciani another splendid and magical pianist, accompanied me into the wee hours with his lyrical and energetic style of play. So terribly sad he is no longer with us. Thank God for CDs!

The day ended on a note of wonder: I am constantly baffled by the talent of the flickrites - there are so many talented and tremendously inspiring people out there. Originally I joined flickr because I saw it as a means to get my pics out to friends and family - this it is. But the real strength of flickr is the notion of sharing and community that really drives it all. This is supported by great programmers and other it-savvy people who pitch in to make the whole thing click. Thank you all a gazillion times!!
:)
PS - To my English readers: I'll apologize just once - in this post - for the imperfections in my English. I love the language, but I'll never be fluent in it, sorry.
PPS - To my Danish readers: I write this in English as this is the lingua franca of flickr. Fairly warned be thee: other posts may follow.

Tuesday 6 February 2007

Storm P.


Storm Ps fyndige formulering: "Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det!" står for fald. For fuld speed gøres der noget ved vejret iflg. den nyligt udsendte klimarapport fra FNs klimapanel. Den fastslår blandt andet, at ændringen i CO2 indholdet overvejende er en følge af afbrænding af fossile brændsler. Gamle Storm er blevet gjort til skamme. Her følger et par pluk fra rapporten.

  • Der kan konstateres et sandsynligt menneskeligt bidrag til hyppigere varmeperioder og at dette med stor sandsynlighed vil fortsætte i det 21. århundrede.
  • Det er mere end sandsynligt, at mennesket har bidraget til at nedbørsperioder er blevet hyppigere og voldsommere, og at denne tendens vil fortsætte i det 21. århundrede.
  • Det er mere end sandsynligt, at mennesket har bidraget til at områder ramt af tørke er øget i omfang og at denne tendens vil fortsætte i det 21. århundrede.
  • Det er mere end sandsynligt, at mennesket har bidraget til at forekomsten af tropiske orkaner er øget og at denne tendens vil fortsætte i det 21. århundrede.
  • Det er mere end sandsynligt, at mennesket har bidraget til at vandspejlet i havene er steget og at denne tendens vil fortsætte i det 21. århundrede.
Jeg fulgte indslaget i går aftes på DR TV/Horisont, hvor Steen Gade, Jens Hesselbjerg og Eyvind Vesselbo blev udspurgt af studieværten om deres syn på klimarapporten og hvad man evt. kunne stille op. Jeg hæftede mig ved, at ingen af de tre herrer forsøgte at stille spørgsmålstegn ved rapportens konklusioner overhovedet. Det havde jeg principielt forventet mig af Vesselbo, der jo er medlem af en regering, der for nogle år siden fandt det betimeligt at ansætte Bjørn Lomborg som direktør for en forskningsenhed, der bl. a. skulle se på klimaspørgsmål, uagtet Lomborg jo ikke er klimaforsker, som han ellers ofte betegnes som.

Hvis der overhovedet er noget at glædes over i den konkrete sammenhæng er det, at målt med den lille danske målestok, kunne det måske tyde på man også fra politisk hold er ved at være klar over, at den er gal. Til Maj kommer så vidt jeg ved et sæt anbefalinger fra FNs klimapanel, en vurdering af deres konsekvenser og formentlig også økonomiske overslag. Jeg hæfter mig også ved, at en gruppe på 12 store multinationale koncerner - fra dansk side deltager Novo Nordisk - er ved at lægge pres på regeringer rundt om i verden for at få dem til at sætte politikker i værk, der kan dæmme op for konsekvenserne af en klode med hedeslag. Lovende nok sådan set, men er der tid til at afvende scenarierne med stigende vande, storme og knastørre områder i sydeuropa og et afsvedet Afrika? Vores selektive døvhed har været utrolig og det er uendelig trist, at vi ikke i tide har været i stand til at lægge kursen om.

Øverst i denne lidt mismodige "post" har jeg sat det velkendte billede af Jorden, set fra rummet. Det burde vi kikke på hver morgen, middag og aften for at minde os om, at kloden er unik, og at kun du og jeg kan passe på den. Vi har den kun til låns, men tér os som om vi har fået den til ejendom.

Jeg kommer til at tænke på en gammel indianer, som i for-forrige århundrede sagde noget i retning af: "Når den sidste hjort er skudt, den sidste fisk er fanget og det sidste træ fældet, vil mennesket sande, at man ikke kan æde penge" - får han ret?
Du og jeg bestemmer.

Tuesday 30 January 2007

Vinter, væde, vejr


Lørdag d. 27 kørte jeg til Thurø for at se til sommerhuset. Årstiden er lidt "risky" mth. højvande. Der havde været højvande dernede, men de ca. 1,30 m. over daglig vande kunne ikke for alvor skræmme. Der stod stadig vand i store, lave damme ud over Revet. Det skriver jeg så med en vis distance vel vidende, at mange klimaeksperter forudser voldsommerer vejr i fremtiden grundet CO2 forureningen. Indtil videre må vi vist se tiden an. Januar måned: på den anden side af 150 mm. vand - du fredsens!! Får vi 200 næste år??
Jeg havde ærinde i den østlige del af Odense, en route til Thurø lagde jeg vejen forbi Åsum lige øst for Odense, hvor vejen går over Odense Å.
Jeg havde kameraet med og begik nogle billeder af de oversvømmede eng-områder ved broen. Det fik mig til at tænke på, om vi overhovedet kan nå at gøre noget ved det løbske klima eller blot skal læne os tilbage og se til? Så mandag en udsendelse (dramadokumentarisk) på DR 2 om udslettelsen af Krakatoa tilbage i 1883 - ganske kataklysmisk begivenhed, der nok kan perspektivere naturens ødelæggelseskraft. Velkommen til fremtiden, venner. Skal vi se at komme ud af Irak og koncentrere os om de virkelige problemer eller hvad?

Saturday 20 January 2007

Musikaften




Fredag aften, koncert med Odense Symforniorkester. Programmet bestod af "A quiet Place"/Leonard Bernstein; violinkoncert, e-mol/Felix Mendelssohn-Bartholdy og Symfoni nr. 3, Es-dur/Robert Schumann. På podiet den faste dirigent Paul Mann - ham må orkestret gerne tilbyde genansættelse, når hans kontrakt udløber! Han har energi og karisma, der når helt op på bagerste række i salen og det forplanter sig til orkestret der spiller med begejstring og drive under hans direktion, ikke noget med: "...sikke en masse noder, skal vi ikke snart hjem". Solisten i violinkoncerten var Suoyen Kim, ung violinist-(inde) der håndterede solostemmen med bravour og ubesværet teknik. Hende kommer vi til at høre mere til. Gik opstemt fra koncerten og hjem til et glas rødvin og en bid ost. Gav mig så til at lægge billeder fra Paris på Flickr, det blev som sædvanlig røg-nat inden jeg så dyner. Cheers.

Friday 19 January 2007

Portvin, smagning årg. 1977


Onsdag aften til smagning i den ærværdige Fynske Portvinsklub. Temaet var vintage årgang 1977 - (hmm jeg var så 32 år gammel dengang). Der kan funderes lidt over, om portvinen eller undertegnede har klaret aldringen bedst.
Well, smagningen var udmærket, omend vi ikke nåede den 7. portvinshimmel og det er jo under alle omstændigheder sjovt at smage vine, der er så gamle og stadig levende. Ofte smager vi i klubben portvine, der enten ikke kan skaffes mere i almindelig handel eller evt. koster spidsen af en rumfærge. Det var en pudsig smagning fsv. den faldt i to afdelinger: en med ikke så mindeværdige vine og en der efterlod et noget større indtryk. I almindelighed vil det - efter min erfaring - være sådan, at de unge vine er "sprælske", med megen frugt, syre og tanniner , men eftersmagen klinger hurtigt af. Med tiden rundes de ungdommelige indtryk af og samles i et mere afdæmpet mix og eftersmagen træder tydeligere frem, ligesom den varer længere. Her havde vi at gøre med en årgang, der ikke slog så tydeligt igennem på eftersmagen som før oplevet.
Der er lejlighedsvis mulighed for at invitere gæster med til smagninger. Venner og bekendte kan droppe mig en mail, hvis de er interesserede i at deltage. Jeg lægger et link til Den Fynske Portvinsklub i CheckWeb-boxen. På klubbens hjemmeside er der et link til smageprogrammet for foråret. På flickr (adgang via ikonen til højre med de små billeder) er der fotos fra smagningen. Hvis fantasien tæller som den 6. sans, er to af dine sanser således forhåbentlig blevet vakt ved dette indlæg. Jeg slipper tasterne nu, men regner med senere at blogge om koncerten med Odense Symfoniorkester i aften.

Tuesday 16 January 2007

Billeder

Jeg er i gang med at lægge en del af mine fotos på Flickr (se ikonen til højre med de små billeder) - en del er private, venner og familie har fået tilsendt en invitation til at kikke med på dem. En del- de fleste - er tilgængelige for alle. Jeg følger op på dette indlæg en af de nærmeste dage for at fortælle lidt mere om Flickr og hvordan I kan manøvrere rundt.
Kort kan siges, det er et websted, hvor alle kan placere billeder man vil gøre synlige for andre. Det er gratis for en standard-konto. Jeg synes det er ret så nyttigt at kunne distribuere billeder på denne måde. Man slipper for Cd'er eller mails med attachments og man kan til enhver tid rette i billedsamlingen, så kun de mest aktuelle er synlige. Det er sent nu - midnat eller deromkring, så jeg tørner ind. Jeg er ved tastaturet igen i morgen og fortæller lidt om portvinssmagningen i morgen aften. See 'ya.

Thursday 11 January 2007

Invasionen i Normandiet, juni 44

Genså i går aftes afsnittet fra "En Verden i Krig" om invasionen i Normandiet under 2. Verdenskrig. Ufatteligt, at en så stor operation kunne gennemføres med succés. Logistikken alene må have været et mareridt. Af en eller anden grund bed jeg særligt mærke i indslagene med den ledende meteorolog: iflg. ham var det vejrmæssigt ikke optimalt - mirakuløst og atypisk satte det i med nogenlunde roligt vejr i en tre dages tid, så hele operationen kunne gennemføres. Hvis invasionen var blevet udskudt, kunne tyskerne måske have nået at få flyttet rundt på styrkerne, så de ikke alt for stærke enheder, der stod i baglandet var blevet forstærkede. Hvordan det så ville være gået er svært at sige, men ikke nødvendigvis beroligende at tænke på. Resten af udsendelserne kan følges på DR2.

Jeg faldt over et udmærket link til D-dag. Jeg lægger det i CheckWeb-boxen.

Tuesday 9 January 2007

Espresso


Ahh - espresso. Jeg fik rep'et min Pavoni espressomaskine. (Den havde lidt vandladningsbesvær) Blot en lille justeringsfejl - nem at rette. Pavoni er ikke helt enkel at anvende, der er stort set ingen automatik på den. Den holder temperatur/tryk på det foreskrevne niveau: 92° C, 1,8 bar på kedlen. Alt andet er overladt til hjemme-baristaen: kaffesort, ristning, formaling og endelig brygningen. Her er resultatet så af 50% Espresso Superiore blanding og 50% Yunnan kaffe. Yeps - du læste rigtigt: kaffe fra Kina!! Ikke let at få fat i, men min kaffepusher kan bare det der:-)
Super blanding efter min smag. Kommer du forbi en dag, kan jeg jo brygge dig en kop - der er rent faktisk kun 1/3 koffein i espresso i forh. til alm kaffe. Smagen er utrolig intens: aromatisk, krydret, rund og med passende syre/frugt i eftersmagen. Er brygningen vellykket, er konsistensen næsten cremet. Nydes i små slurke - eftersmagen kan holde sig i flere timer!
Jeg synes også, du lige skal nyde Pavoni'en. Espresso-geeks kalder den The Chrome Peacock. Jeg lægger et espresso-link i CheckWeb-boksen ude til højre.

Monday 8 January 2007

Vintergolf


Weekenden blev bl. a. brugt på en omgang vintergolf. Det var koldt, men til at holde ud. Holdet bestod af Fruen og Hannah (Fruen iført hvid sweater og Hannah (tidl. kollega) iført rødt) Jeg opholder mig diskret bag kameraet, spillede med og gav et par forsigtige råd undervejs. Runden var lidt op og ned, men stemningen var overvejende positiv efter strabadserne. Damerne huskede det gamle råd til nye golfere: Ram den lille kugle før den store. (Den store kugle er Jorden!)
Vi arbejder hen imod at få formen pudset af til turen til Portugal til Marts.

Official Google Mac Blog

Official Google Mac Blog

Tankeflugt


Sådan en grå og gennemvåd Januar-dag kunne man jo godt drømme sig lidt væk - Paris, par example...
JW, sommeren 2003 Billedet er taget fra 1. dæk på Eiffeltårnet. Æv for det grønne sikkerhedsnet :-(
Kamera: Nikon E 5200

Friday 5 January 2007

Ud over stepperne

Så er første "post" i gryden. Jeg har nørdet lidt rundt for at få det på plads - det kan gøres anderledes (og vil blive det hen ad vejen) men et sted skal jeg begynde.
En opdatering: Er kommet godt i gang med 2007, der indtil videre er indledt med ikke megen luft under vingerne. Vejret er underligt: endnu ikke spor af frost eller sne på vore breddegrader, skrabning af morgenkolde bilruder har indtil videre kun skullet foretages to gange.
Fruen og undertegnede tilbragte Nytårsaften i sommerhuset, første gang efter ombygningen (og første Nytår dér, i det hele taget). Anderledes og stille, men en fin oplevelse - tæt på naturen og vejr. Både herren og fruen trygt indenfor i den lune kokon, medens vi kunne se ud på vejret og fyrværkeriet over Rudkøbing - tak til langelænderne for den gratis oplevelse ;-)