Saturday 20 January 2007

Musikaften




Fredag aften, koncert med Odense Symforniorkester. Programmet bestod af "A quiet Place"/Leonard Bernstein; violinkoncert, e-mol/Felix Mendelssohn-Bartholdy og Symfoni nr. 3, Es-dur/Robert Schumann. På podiet den faste dirigent Paul Mann - ham må orkestret gerne tilbyde genansættelse, når hans kontrakt udløber! Han har energi og karisma, der når helt op på bagerste række i salen og det forplanter sig til orkestret der spiller med begejstring og drive under hans direktion, ikke noget med: "...sikke en masse noder, skal vi ikke snart hjem". Solisten i violinkoncerten var Suoyen Kim, ung violinist-(inde) der håndterede solostemmen med bravour og ubesværet teknik. Hende kommer vi til at høre mere til. Gik opstemt fra koncerten og hjem til et glas rødvin og en bid ost. Gav mig så til at lægge billeder fra Paris på Flickr, det blev som sædvanlig røg-nat inden jeg så dyner. Cheers.

No comments: